|
[Home] [Video&Photos] [Ludicrous] - About The Natrix ] [Software] |
Alle copyright rettigheder til ejerskab over dette dokument afståes. Chikane til juridisk genovervejelseengelsk / englishI den følgende argumentation skelnes ikke mellem "chikane" og "mobning", idet de to udtryk her anses for at være ensbetydende: "mobning" opfattes altså her blot som en populær betegnelse for "chikane", eller "chikane" som en faglig betegnelse for "mobning". Desuagtet det følgende tilsigter at argumentere for en øvre afgrænsning af strafferammen med udgangspunkt i den meget alvorlige karakter chikane i de groveste tilfælde kan have, anerkendes det imidlertid at chikane eller "mobning" naturligvis kan forekomme i mere eller mindre alvorlig grad, og at det selvfølgelig ikke er alle tilfælde som bør påkalde sig den strengest mulige sanktion. Blot påtænkes det at anskueliggøre rationalet for en ganske høj fastsættelse af en øvre strafferamme for hvad i særligt grove tilfælde kan være en ganske alvorlig forbrydelse. Chikane vides typisk at kunne have psykologiske konsekvenser for offeret i form af hvad der populært er kendt som "granatchock", og i svære tilfælde evt. hallucinationer oa. alvorlige, invaliderende psykiske forstyrrelser, såvel som mulige fysiske effekter af stress, såsom f.eks. mavesår, kræft, etc. Alene af den grund bør chikane ikke bagatelliseres, men betragtes på linje med anden form for vold af særlig grov, potentielt invaliderende, karakter. Dette faktum er muligvis ikke så almindelig kendt, og vil ikke blive videre inddraget i den her fremførte argumentation. Dog, i sammenhæng med den juridisk orienterede argumentation, mener jeg at det i det mindste bør nævnes. Derimod vil jeg knytte an til det andet, alment kendte, faktum, at chikane kan få direkte dødeligt udfald. For der er vel næppe nogen som oprigtigt kan hævde sig uvidende om det faktum at chikane med en vis regelmæssighed har som konsekvens at den chikanerede begår selvmord. Folk som udsætter en person for chikane kan derfor heller ikke oprigtigt hævde at de ikke udmærket er klare over at deres måde at behandle den pågældende person på reelt bringer den pågældende person i livsfare. Endvidere ses, i forbindelse med chikane, med en vis regelmæssighed også eksempler på eksplicit eller implicit udtrykte opfordringer eller tilskyndelser møntet på tredjeperson om at slå offeret ihjel (hvilket naturligvis allerede efter eksisterende lovgivning er strafbart), eller eksplicit eller implicit udtrykte opfordringer eller tilskyndelser til offeret om at slå sig selv ihjel. At sådanne opfordringer eller tilskyndelser ikke forekommer i alle tilfælde bør ikke ses som udtryk for at chikanen ikke kan have et sådant motiv; men bør blot anses som udtryk for at de som udøver chikanen er kloge nok til ikke at give udtryk for det. Da chikane implicit indebærer en risiko for at offeret begår selvmord, hvilket de som udøver chikanen som før nævnt ikke oprigtigt kan hævde sig uvidende om, og eftersom chikanen aktivt akkumulerer denne risiko ved, uanset om det understøttes af opfordringer eller tilskyndelser hertil, eller ej, implicit at motivere offeret til at begå selvmord, må det altså anses for at være et element af rationalet bag chikanen, at det tilsiger at bringe offeret i livsfare. rokker ikke ved sagens alvor: I den henseende svarer det til at en gruppe personer leger en slags russisk roulette, hvor de på skift snurrer tromlen og retter revolveren mod chikanere-offeret: Selvom det i hvert enkelt tilfælde er overvejende sandsynligt at revolveren klikker, bør ethvert fornuftigt menneske jo kunne sige sig selv, at sandsynligheden for at "løjerne" får dødelig udgang stiger proportionalt med antallet af gange de gør det, og at hvis de bare bliver ved længe nok så bliver offeret jo nok slået ihjel før eller siden. Hvis nogen legede den slags russisk roulette med en anden persons liv som indsats, ville man jo heller ikke acceptere det som et gyldigt forsvar at der hver enkelt gang de trykkede revolveren af mod den pågældende "jo ikke var særlig stor sandsynlighed for at den gik af": De som deltog vidste at der var et skarpt skud i tromlen og at risikoen for at offeret ville dø af det de foretgog sig blev større jo flere gange de gjorde det. At risikoen i hver enkelt instans af chikane så eventuelt er noget mindre end 1/6 er for så vidt irrelevant: Havde en gruppe personer udsat en anden person for den netop beskrevne form for russisk roulette med en revolver som havde ikke 6 men f.eks. 100 eller 1000 patron-kamre i tromlen, ville det næppe rokke ved alvoren af det de foretog sig: Sagen er at desuagtet antallet af kamre var der stadigvæk et skarpt skud i tromlen, hvilket de som deltog udmærket var klare over. som i sig selv er dødbringende gør heller ikke nogen forskel: I den henseende svarer det til at man - snarere end at rette en revolver med et skarpt skud som ville være øjeblikkeligt dødbringende - istedet f.eks. gentagne gange udsatte offeret for en stærk dosis af radioaktiv stråling; f.eks. ved at placere radioaktivt materiale i dennes umiddelbare nærhed: Hver enkelt gang man gjorde det ville det heller ikke i sig selv være hverken nødvendigvis eller øjeblikkeligt dødbringende; men hvis man således opretholdt en tilstand af mere eller mindre konstant radioaktiv bestråling ville den akkumulerede effekt efterhånden resultere i hvad man populært kalder strålesyge, med de virkninger i form af blodkræft, etc, som offeret på sigt ville dø af. Hvis nogen tog livet af et andet menneske ved at bruge den metode ville man jo heller ikke acceptere det som et gyldigt forsvar at hver portion radioaktive materiale "jo ikke var hverken øjeblikkeligt eller i sig selv dødbringende": De som var med til det vidste at hver portion radioaktivt materiale var med til at nedbryde offeret, og at det de foretog sig, hvis de blev ved længe nok, med tiden ville resultere i offerets død. og ikke tænkte over at deres handling på sigt kunne eller ville slå offeret ihjel, heller ikke et gyldigt forsvar: Hvis en gruppe personer havde deltaget i før-nævnte form for russisk roulette med en anden persons liv som indsats, ville man jo heller ikke acceptere det som et gyldigt forsvar; at de "gjorde det for sjov" og "ikke lige tænkte over risikoen" for at revolveren kunne gå af. ikke formidles af gerningsmændene direkte, men derimod er overladt til offeret selv, heller ikke et gyldigt forsvar: Hvis en gruppe personer afskærer et andet menneske fra alle andre valgmuligheder end at gå i døden, som det eneste alternativ til hvad der retteligt må betegnes som tortur, kan man jo næppe betegne det som et reelt "valg" idetheletaget: Såsom f.eks. hvis en gruppe personer havde trængt en anden person op i en krog på kanten af taget af en tyve etagers bygning, og i den situation udsatte den pågældende person for yderst pinefuld behandling; såsom f.eks. ved at blæse på vedkommende med en blæselampe, eller noget tilsvarende, og altså således derved lod den pågældende person uden anden mulighed for at undgå den smertefulde behandling end at springe i døden. Hvis nogen på den måde havde fået en anden person til at springe ud fra taget af en tyve etagers bygning, ville man jo heller ikke acceptere det som et gyldigt forsvar, at det var pågældende person's "eget valg" at springe i døden. Chikane bør altså logisk og juridisk set rettelig ikke tages mindre alvorligt end drabsforsøg eller medvirken til drabsforsøg. Drabsforsøg kan, så vidt jeg er informeret, efter dansk lovgivning i sig selv straffes med fængsel i op til livstid. Hvad strafferammen for tortur er ved jeg ikke, men i den udstrækning drabsmetoden består i at forvolde så stor lidelse hos offeret at denne tvinges eller nødes til at vælge døden som eneste udvej, må chikane nærmere bestemt må betegnes som forsøg på at tortere offeret til døde. Og på tilsvarende vis: hvis en person som udsættes for chikane sætter sig til modværge, med hvilke fysiske eller psykologiske midler denne så end måtte anse det for nødvendigt, for at stoppe eller afværge hvad altså reelt er et igangværende anslag mod dennes liv, bør det tilsvarende logisk og juridisk tages i betragtning at her reelt er tale om en form for nødværge mod handlinger som reelt udsætter den pågældende ikke blot for umenneskelige lidelser men for egentlig livsfare. Det er en af strafferets-systemets væsentlige funktioner at opretholde borgerens retsfølelse ved at give denne vished for, at det samfund, som via lovgivningen lægger betydelige begrænsninger på hans eller hendes muligheder for på egen hånd at tilfredsstille sit behov for hævn for fortrædelser begåede imod ham eller hende, så tilgengæld kan forventes på dennes vegne at retsforfølge og dømme den eller de som har begået sådanne fortrædelser mod ham eller hende. Hvis alvorlige, eventuelt ligefrem livstruende, fortrædelser mod borgeren konsekvent bagatelliseres og lades gå upåagtede og ustraffede hen, undergraves borgerens retsfølelse, og denne vil føle sig tilskyndet til at søge retfærd på egen hånd. Dette skal dog ikke tilskynde nogen til at vælge mindre smarte løsninger i stil med hvad vi har set fra USA og andre steder, hvor elever på diverse highschools er gået amok med maskinpistoler eller lignende: Tvært imod må det anses for en ulige meget klogere taktik (for ikke at nævne, hvad det angår; også en bedre hævn) at bruge sin argumentations- og dokumentations-evne og sin sunde fornuft til at tilskynde, og se til at få gennemført, lovgivning som gør chikane strafbar efter en strafferamme som reelt svarer til det mål af lidelse og risiko for liv og helbred som denne forbrydelse påfører sine ofre. Endnu engang bør det sluttelig nævnes at nærværende argumentation har taget udgangspunkt i at argumentere for rationalet for en ganske høj fastsættelse af en øvre strafferamme, omend det imidlertid anerkendes at chikane kan forekomme i mere eller mindre alvorlig grad, og at det naturligvis ikke er alle tilfælde som bør påkalde sig den strengest mulige sanktion. Blot påtænkes det at anskueliggøre rationalet for en ganske høj fastsættelse af en øvre strafferamme for hvad i særligt grove tilfælde kan være en ganske alvorlig forbrydelse. Nærværende dokument er sendt som debatoplæg til folketingets retsudvalg 19/3-2010 Alle copyright rettigheder til ejerskab over dette dokument afståes. |