|
[Home] [Video&Photos] [Ludicrous] [Software] |
Alle copyright rettigheder til ejerskab over dette dokument afståes. Forsøg på en definition af "chikane"engelsk / englishAl den stund det måtte påtænkes at inføre eller skærpe strafferetslig lovgivning om chikane, bør der gives en passende definition af begrebet "chikane", således at det ikke kan misbruges som en slags "joker-begreb" hvormed man ellers uden videre ville kunne beskylde hvemsomhelst hvis blot man kunne hævde at man følte sig generet af et eller andet. Som et udkast til en sådan definition ville jeg foreslå følgende: Definition: omkring en bestemst person eller gruppe af personer, hvorved samme person eller personer opfattes og behandles anderledes end andre mennesker, med det forsætlige formål at genere den eller de pågældende. Eksempler: Chikane kan typisk have form af den praksis at portrættere offeret på forskellige måder: - F.eks. ved at lave afbildninger af-, eller rygter-, historier-, vers-, etc., om offeret. Chikane kan typisk have form af den praksis at udsætte offeret for intens opmærksomhed: - F.eks. ved at forfølge offeret, "efterabe"-, eller direkte eller indirekte, i overdreven grad kommentere dennes udsagn, handlinger, udseende, etc. Chikane kan typisk have form af den praksis at fastholde offeret under en særlig kategori eller forståelses-ramme: - F.eks. ved at kalde offeret ved et øgenavn, eller ved i tale og handlinger at agere som om offeret var en anden person, et dyr, en genstand, eller lignende. Chikane kan typisk have form af den praksis at destabilisere offerets mentale og emotionelle balance: - F.eks. ved at forstyrre offerets daglige rutiner, eller ved at fylde offerets hverdags-omgivelser med "beskeder" konstaterbare for offeret mere eller mindre eksklusivt; såsom ved brug af genstande, billeder, tekst, etc., af særlig, mere eller mindre personlig, symbolsk eller på anden måde asociativ betydning for offeret. Chikane kan typisk have form af den praksis at forsøge at dominere offeret: - F.eks. ved gennem tale eller handlinger at søge at kue offeret eller hævde sig overfor offeret ved hævd om f.eks. egen overlegen rang, status, popularitet, succes, etc., eller ved at forsøge at hævde en slags "ejerskab" over offeret, eller ved at søge at tvinge eller manipulere offeret på forskellige måder. Chikane kan typisk have form af den praksis at forsøge at forhindre eller besværliggøre offerets kommunikation: - F.eks. ved konsekvent og bevidst at over- eller misfortolke- hvadsomhelst offeret ytrer, eller ved konsekvent og bevidst at tolke hvadsomhelst offerets ytrer ind i en vildledende forståelsesramme eller oprette en sådan vildledende (typisk; mhp. at drukne offerets ytringer i forargelse, moro, eller på anden vis agiteret stemning; f.eks. konkurrence-, eller seksuelt betonet-) forståelsesramme, med bevidst henblik på at facilitere og tilskynde misfortolkninger. Forklaring: "en GENERENDE ELLER STRESS-BETONET situation": For at en given social situation kan betegnes som "chikane" må det selvfølgelig grundlæggende forudsættes at den pågældende situation overhovedet er generende eller stress-betonet for den person som anses for at være offer for chikanen. Der findes jo givetvis en form for venskabelige drillerier eller andet, som ikke er udtryk for chikane, idet parterne er indforståede med vilkårene og ikke er generede af det. Såsom f.eks. at kalde en bestemt person ved et såkaldt "øgenavn", uden at det er i nogen ond hensigt, og hvor den pågældende er indforstået med det og ikke føler sig generet af det. "at OPRETHOLDE en generende eller stress-betonet situation": Ved ordet "opretholde" indforstås at ikke en hvilkensomhelst enkeltstående handling kan betegnes som "chikane", desuagtet den evt. iøvrigt måtte have til hensigt at genere en anden person; men at det forudsættes at sådanne handlinger forekommer gentagne gange med en vis regelmæssighed, således at de ikke blot midlertidigt er til gene for den anden person, men tilsammen opretholder en mere vedvarende generende eller stress-betonet situation. "hvorved samme person eller gruppe af personer OPFATTES OG BEHANDLES ANDERLEDES end andre mennesker": Eftersom chikane netop implicit eller eksplicit gør en bestemt person eller gruppe af personer til genstand, er dette muligvis en tautologi. Dog præciseres det her at betegnelsen "chikane" gælder enhvilkensomhelst form for kategorisering af bestemte personer hvorved de opfattes og behandles anderledes end andre mennesker, og altså ikke udelukkende gælder kategorisering som alment anses for "negative": Det gør altså ikke nogen forskel om man kalder offeret "svin" eller om man kalder ham/hende "smukke", eller om chikanen for den sags skyld går ud på at betegne den person som gøres til genstand som "herre" eller "v.i.p" og bukke og skrabe for vedkommende når han eller hun går forbi, eller foregive at være en slags "tjener" eller "livvagt" for den pågældende; for så vidt det iøvrigt er til gene for den pågældende, og at det netop gøres med det forsætlige formål at genere den pågældende: Om chikanen udtrykkes gennem såkaldt "positivt" eller "negativt" ladede termer er uden betydning, for så vidt dets funktion og formål er at genere den anden person. "med det FORSÆTLIGE FORMÅL at genere den eller de pågældende": At de generende handlinger som forudsætning forsætligt tilsigter at genere den anden person er allerede impliceret i det juridiske princip om "mens rea", som under alle omstændigheder gør sig gældende i strafferetslige bestemmelser; at det populært sagt forudsættes at handlingen gøres "med vilje". Tilføjelsen er medtaget her for at undgå at måtte indføje undtagelser for sådanne "generende eller stress-betonede situationer" som måtte følge af f.eks. officiel sanktionering, såsom en straf eller en diagnose eller lignende. I den slags situationer kan man ganske vist hævde at der er tale om at "opretholde en særlig, generende eller stress-betonet, situation, hvorved en person opfattes og behandles anderledes end andre mennesker". Den slags offentlige sanktioner foretages dog imidlertid ikke med det specifikke FORMÅL at "genere" den eller de pågældende. Eller mere præcist; for så vidt en officiel sanktion mod en bestemt person eller gruppe af personer antoges at være blevet indført med netop det formål for øje at "genere" ham/hende/dem, ville der indiskutabelt være tale om misbrug af offentlige beføjelser, idet det da netop ville være at betragte som et udtryk for en form for "chikane" snarere end for kompetent forvaltning af offentlige beføjelser. Det her anførte er hvad jeg umiddelbart ville anse for en passende definition af "chikane". Det er meget muligt at denne definition vil vise sig at have behov for at justeres eller ændres; den er ikke tænkt som en nødvendigvis endegyldig definition, men blot som et umiddelbart udkast eller forslag til en definition. Nærværende dokument er sendt som debatoplæg til folketingets retsudvalg 19/3-2010 Alle copyright rettigheder til ejerskab over dette dokument afståes. |